Om mig

Som jordemoder, klassisk akupunktør, massør og zoneterapeut prioriterer jeg løbende at opdatere min viden og mine færdigheder for at kunne tilbyde den bedst mulige støtte på din vej mod et sundere liv med glæde, harmoni og balance.

I 29 år har jeg støttet kvinder gennem de unikke udfordringer, der opstår i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Med en helhedsorienteret tilgang ser jeg kroppens fysiske og psykiske strukturer som sammenhængende og tilpasser derfor hver behandling til dine individuelle behov.

Mine behandlinger er åbne for alle, der ønsker at finde balance i krop og sind. Gennem akupunktur, massage og zoneterapi arbejder jeg med at lindre stress, spændinger, smerter og andre ubalancer. Jeg skaber et trygt og roligt miljø, hvor du kan opleve lindring og velvære, mens behandlingen tilpasses netop dig.

Derudover har jeg i mange år tilbudt kurser i akupunktur både i Danmark og udlandet, hvor jeg deler min viden og erfaring med deltagere, der ønsker at lære om metoden. Disse kurser er designet til at give en dybere forståelse af den kinesiske medicins principper og teknikker, så deltagerne kan anvende dem i deres eget liv eller i deres professionelle praksis.

Uddannelser

  • Jordemoder fra Ålborg Jordemoderskole
  • Klassisk Akupunktør – RAB godkendt, fra Danmarks Akupunkturuddannelse
  • Massør fra Daggrycentret
  • Zoneterapeut fra Naturmedicinsk kursus- og behandlingscenter, RAB godkendt
  • Certificeret Kostvejleder og Sundhedscoach
  • Certificeret Livsdesign- og Skyggecoach
  • Certificeret i Posturologi
  • Indisk og dansk babymassage ved Ma Deva Krapa
  • Certificeret i Gravidmassage
  • Øreakupunktur ved Danmarks Akupunkturuddannelse
  • Certificeret i Scalp Acupuncture ved Akupunktur Akademiet
  • Master Class i akupunktur ved Danmarks Akupunkturuddannelse